Kørte 142 kilometer i timen på Nexøvej

En bilist kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet og en større bøde, da vedkommende blev blitzet af Bornholm Politi i fredags.
Politiets ATK-bil målte søndag en bilist til at køre ikke mindre end 142 kilometer i timen på Nexøvej, hvor der højest må køres 80 kilometer i timen. Bilisten kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet og en større bøde. I alt 13 kørte for stærkt på strækningen.

Fredag lagde politiets fotoservice vejen forbi Borrelyngvej, hvor otte bilister blev foreviget. Her blev en bil målt til 100 kilometer i timen.

Derefter blev der målt på Søndre Landevej ved Nylars. Her kørte fem bilister for stærkt. Højeste hastighed blev målt til 98 kilometer i timen.

Lørdag blev der målt på Svalhøjvej, hvor ni bilister kørte for stærkt. Højeste hastighed var 106 kilometer i timen.

Søndag blev der også målt på Vestermarievej, men ingen bilister overskred den tilladte hastighed på 80 kilometer i timen.