Whistleblowerordning skal skabe tryghed

I budgetforliget for 2020 har Bornholms Regionskommune afsat 100.000 kroner om året til en såkaldt whistleblowerordning.
Det skal være trygt at oplyse om uregelmæssigheder i kommunen, og det skal en ny whistleblowerordning være med til at sikre. Bornholms Regionskommune har nemlig i budgetforhandlingerne for 2020 afsat 100.000 kroner om året til ordningen. Og det er Venstres Søren Schow godt tilfreds med.

- Det er jo vores forslag, så det er vi rigtig godt tilfredse med. Vi håber med ordningen, at hvis der sker uregelmæssigheder i kommunen, at folk kan oplyse det anonymt. Så skal man heller ikke frygte for sin ansættelse i kommunen, siger Søren Schow.

Venstre forestiller sig en hjemmeside, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere i kommunen kan henvende sig om eventuelle uregelmæssigheder. Disse henvendelser skal gå igennem et uvildigt advokatfirma, som så skal vurdere, hvordan man skal handle på de enkelte sager. Der er dog ikke lavet beslutninger om, hvordan ordningen skal fungere. Nu er pengene der, og så skal man kigge på muligheder, fortæller Søren Schow.

Søren Schow fortæller, at der har været opbakning hele vejen rundt i kommunalbestyrelsen til indførelsen af whistleblowerordningen. Hos HK Kommunal forstår man dog ikke, hvorfor politikerne er så interesseret i at indføre ordningen.

- Jeg synes ikke, det giver mening at indføre endnu et led. I forvejen har vi tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, som kan varetage disse opgaver, hvis man ikke vil gå til ledelsen, siger formand for HK Kommunal Hovedstaden, Winnie Axelsen.

Og hun fortsætter:

- Man burde i stedet kigge på kulturen på arbejdspladsen, sådan at det er trygt for medarbejderen at henvende sig, hvis der er noget, de undrer sig over. Så skal man selvfølgelig trygt kunne aflevere sin undren, i tryghed om, at det ikke for nogle konsekvenser, siger Winnie Axelsen.

Søren Schow er enig i, at det burde være nok med tillidsrepræsentanterne, men han mener ikke, at det har været nok.

- Det ville være fint, hvis det fungerede, men det fungerer åbenbart ikke helt. Vi kan jo referere til Snorrebakkesagen, så har vi et eksempel på, at man åbenbart ikke kan agere frit inden for det system, vi har, siger Søren Schow.

Her henviser Søren Schow til den medarbejder, som bad om at blive flyttet og sidenhen fritstillet efter personen flere gange havde advaret om uregelmæssigheder i kommunen.

Du kan læse mere om den fritstillede medarbejder i den linkede artikel nedenfor.