Næste udsendelse: 23:10 Livet på landet - Høst er eksamenstid (G)

TV i dag

  • 22:40Mellem os (G)Bornholmsmesterskaberne har stået stille i de seneste 9 år, men nu er de tilbage. Thomas Viborg er arrangør for mesterskaberne, og han kommer i Mellem Os for at fortælle mere om det tilbagevendte arrangement. Derudover får vi besøg af Nicolas Braun, der er udgravningsleder på udgravningen ved slagteriet i Rønne. Han fortæller mere om, hvad man har fået ud af udgravningen.
  • 23:10Livet på landet - Høst er eksamenstid (G)Der er gang i høsten af rug på Mejnerts Landbrug. Og høst er eksamenstid, så det er nu, Niels Mejnertsen finder ud af, om han har gjort det godt nok i løbet af året. Mejetærskeren skal luftes, men det sker ikke uden et lille uheld. Produceret i år 2015.
  • 23:40Kofoeds Naturperler - Pyritsøen (G)De største naturattraktioner kender vi, men der findes mange mindre og næsten ukendte naturperler på Bornholm. Følg med når Naturvejleder Jens Kofoed viser rundt ved Pyritsøen mellem Rønne og Hasle og opdag nye afstikkere og skønne steder.
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:10Grøn, Grønnere, Bornholm - Kan jeg egentlig gøre noget? (G)Det er let at blive fuldstændig rundtosset, hvis man begynder at lytte til alle de råd og formaninger, der efterhånden suser om ørene på os for at gøre os mere klimavenlige. For hvad er egentlig op og ned i det hele? Kan det passe at de røde bøffer er meget værre end benzinbilen, og når vi nu bor på Bright Green Island, har politikerne så ikke allerede løst det meste af problemet? Dét og meget mere bliver vi klogere på i selskab med to bornholmske test-familier og en ekspert i programserien Grøn, Grønnere, Bornholm.
  • 00:40Stafetten - Maria Millan Enevoldsen (G)Maria Millan Enevoldsen er efter 17 år på Sjælland flyttet tilbage til Bornholm sammen med sin mand. Hun arbejder som spirituel rådgiver for virksomheder og private og laver events og spirituelle retreats.
  • 01:05Mellem os (G)Bornholmsmesterskaberne har stået stille i de seneste 9 år, men nu er de tilbage. Thomas Viborg er arrangør for mesterskaberne, og han kommer i Mellem Os for at fortælle mere om det tilbagevendte arrangement. Derudover får vi besøg af Nicolas Braun, der er udgravningsleder på udgravningen ved slagteriet i Rønne. Han fortæller mere om, hvad man har fået ud af udgravningen.
  • 01:40Krimimessen: Inger Wolf (G)Inger Wolf er aktuel med den første krimi i serien om psykiateren Christian Falk. Hun er på regionernes scene på Krimimessen 2016 hos vært Thera Hoeijmanns fra TV2 Østjylland.
  • 02:00Bornholm knokler - Frivillig i genbrugsbutik (G)Genbrug er stort på Bornholm, og vi er taget et smut i IM Genbrug i Rønne, hvor vi kommer bag disken, i tøjrummet og kigger lidt på alt det loppeguld, der ryger igennem sådan en butik.
  • 02:30Mens du sover (6:12) (G)Vi er taget på natreportage for at møde nogle af dem der arbejder, mens du sover.
  • 03:00Flere sider af Louise Stigsgaard Nissen (G)Forfatter Louise Stigsgaard Nissen fortæller om sin debutroman "Natten er fuld af lys".
  • 03:30Guld fra gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Holbæk, Tange, Nørresundby, Esbjerg, Assens og Svendborg.
  • 04:00Vild Med Dyr - Hugorm (G)Hvad skal man gøre hvis man møder en hugorm på terrassen? Det får du at vide i Vild Med Dyr, der handler om et fredet men også frygtet dyr i den danske natur.
  • 04:30Nationalpark Thy (34:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 05:00Fra lade til landevej - Krise i klubben (6:12) (G)I dette afsnit besøger vi Ole Bramsgaard i hans fintænkningsværksted på matriklen i Rønne. Her ordner han de små finesser til den gamle Taunus, og selvom det går godt, kommer der uventede problemer, da hans elskede skruefællesskab trues på sin eksistens.

Snorrebakken: Ny mail rejser nye spørgsmål

En hidtil uset mail fra regionskommunens administration sår nu tvivl om, hvorvidt borgmester Winni Grosbøll (S) havde indflydelse på beslutningen om kun at indvie kommunalbestyrelsen i det utilstrækkelige anlægsoverslag for Snorrebakkeprojektet.
Hvem tog beslutningen om, at det kun var det utilstrækkelige anlægsbudget for Snorrebakkeprojektet på knap 7,7 mio. kroner, som skulle forelægges kommunalbestyrelsen - når det sidenhen har vist sig, at administrationen også havde modtaget et såkaldt anbefalet overslag på 15,5 mio. kroner fra Steenbergs Tegnestue?

Det er ét af Snorrebakkesagens centrale spørgsmål, som siden sagen for alvor begyndte at rulle tilbage i april måned, har stået ubesvaret hen. Og nu sår en hidtil uset mail sendt mellem medlemmer af administrationen så endnu større tvivl om netop dét spørgsmål.

Mailen, som TV 2/Bornholm er kommet i besiddelse af, er afsendt d. 13. maj 2018 - dvs. fire dage efter administrationen modtager det anbefalede overslag på 15,5 mio. kroner, og to dage efter administrationen modtager det reviderede overslag på knap 7,7 mio. kroner. Den er stilet til daværende kommunaldirektør, Peter Loft, og ordlyden er følgende:

"Som jeg ser de to varianter af model 2, er det alene valgmuligheder, som I kan drøfte med Winni - hvad er politisk muligt? Og vil Winni have dem med?"


Grosbøll: Ingen kommentarer
TV 2/Bornholm har forelagt mailens indhold for flere af regionskommunens embedsfolk, som på den ene eller anden måde har kendskab til sagen. Og den samstemmige melding er, at der med vendingen "de to varianter af model 2" "ikke kan refereres til andet end de to budgetter fra Steensberg Tegnestue".

Dermed ved vi altså, at det få dage efter, at administrationen havde modtaget de to overslag, og få uger før politikerne blev bedt om at tage stilling til projektet, blev foreslået, at borgmester Winni Grosbøll skulle tage stilling til "hvad der var politisk muligt" og "om hun ville have dem med".

Men blev budgetterne så rent faktisk drøftet med borgmesteren? Og havde hun noget at skulle have sagt ift., hvorvidt de øvrige politikere skulle vide af det anbefalede overslag? Ja, det melder historien fortsat ikke noget om. Det eneste, vi ved, er, at borgmesteren tidligere overfor TV 2/Bornholm har afvist at have haft kendskab til, at der fandtes andre vurderinger fra tegnestuen end den på 7,7 mio. kr.

D. 16. april i år udtalte hun fx følgende til TV 2/Bornholm:

- Jeg har ikke på noget tidspunkt hørt, at man opererede med skrabede modeller eller dyre modeller eller midt-imellem-modeller.

Så drøftede administrationens øverste ledelse de to anlægsoverslag med borgmesteren, forud for indstillingen til de øvrige politikere?

Og blev borgmesteren, sådan som det altså foreslås i mailen, i den forbindelse bedt om at tage stilling til, hvad der var "politisk muligt" i forhold til de to budgetter?

Det var nogle af de spørgsmål, som TV 2/Bornholm med fremkomsten af den hidtil usete mail gerne ville have stillet borgmesteren én gang til, men dem har hun ikke ønsket at svare på i dag.


Loft erindrer intet
TV 2/Bornholm har derfor i dag spurgt forhenværende kommunaldirektør, Peter Loft, hvorvidt han husker at have drøftet budgetterne med borgmesteren forud for indstillingen til kommunalbestyrelsen, men her får vi altså heller ikke svar. Her følger et uddrag af interviewet:

Journalist: I perioden fra, at administrationen modtager de to anlægsoverslag til, at de øvrige poltikere bliver forelagt sagen få uger senere, bliver det da drøftet med borgmesteren, at de to anlægsoverslag eksisterer - at der er flere?

- Det kan jeg altså ikke huske. Jeg kan simpelthen ikke huske det.

Journalist: Heller ikke, hvis jeg giver dig tid til at tænke dig rigtig godt om?

- Næ. Det er meget langt fra mig...

Journalist: Det kan jeg godt forstå, men det er en stor sag med mange ubesvarede spørgsmål, og her står jo...

- Jeg kan altså ikke huske, hvad vi derefter gjorde.

Journalist: Så du kan slet ikke huske, om Winni Grosbøll blev involveret i beslutningen om, hvilke anlægsoverslag, der skulle forelægges kommunalbestyrelsen?

- Nej, desværre ikke.

Øvrig direktion ved ikke noget
Ifølge TV 2/Bornholms oplysninger skulle den øvrige del af den daværende direktion også have modtaget den pågældende mail.

Koncerndirektør Claus Stensgaaard Jensen husker dog ikke at have modtaget den, og da TV 2/Bornholm tidligere i dag kontaktede ham for at spørge ind til dens indhold, lød beskeden:

- Jeg har intet modtaget, som vil gøre mig i stand til at besvare dine spørgsmål.

TV 2/Bornholm ville også gerne have haft en kommentar på mailen fra daværende servicedirektør, sidenhen kommunaldirektør, Johannes Nilsson, men her fra lød svaret tidligere:

- Jeg ved ikke, hvad du ønsker kommenteret, og jeg har derfor ingen.

Vi ved i dag ikke hvilke mails, der er gået forud eller efter den pågældende, men den samlede korrespondance er blandt de 700 mails, kommunens administration har nægtet at udlevere som en del af René Danielssons (DF) udvidede sagsindsigt.

Dén del af Snorrebakkesagen er i øjeblikket under behandling hos Ankestyrelsen.

Du kan se et program om sagen om Snorrebakken her, ligesom du kan se politikernes drøftelse af sagen på gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde her

Aktuelle programmer på Play